Frands Dekke Beyer

• Person
• Slektskap
• Tidslinje
• Familie
• GEDCOM
• Foreslå

Om Frands Dekke Beyer

Da Holger Envoldsen den ældre døde i 1807, blev ved samfrændeskifte mellem sønnen Holger Envoldsen den yngre og stedmoren Isabelle Envoldsen forretningen og huset i 21. rode nr. 23 overdraget sønnen. Da imidlertid denne tillige drev kjøbmandshandel, blev bokbinderiet og bokhandelen bestyret av Frands Dekke Beyer, som fra 1813 til 1819 var mestersvend hos Envoldsen.

Frands Dekke Beyer var født i Bergen 2. oktober 1794 og tilhørte en bergensk haandverkerslegt. Hans far Morten Beyer (f. 1/1 1760, død 10/4 1821) var skomakermester i Bergen, gift med Anna Margarethe Dekke (Dieche). Hans far igjen Absalon Beyer var fra Nordfjord og kom som ung i 1750 i skomakerlære i Bergen. Efter familjetradisjonen nedstammet han fra sogneprest til Indviken i Nordfjord Absalon Jørgensen Beyer (1625-1670), der igjen var en sønnesøns søn av den bekjendte bergensprest Absalon Pedersøn Beyer.

Frands Dekke Beyer begyndte som bokbinderlærling i 1809. I 1813 blev han mestersvend hos Holger Envoldsen den yngre. Beyer var en sjelden paapasselig og flink svend, som i alle dele hadde sin mesters tillid og agtelse. Under Envoldsen sygdom i 1818 blev Beyer betroet at styre ogsaa hans kjøbmandsforretning. I et brev, dat. 16. juli 1818, til sin bror Thron Beyer, som dengang opholdt sig i Hamburg, skriver han i den anledning bl. a.:

"Og saa lidet jeg end forstaar handel, maa jeg dog agere herskab, som Nordfareren siger. Den gamle (Isabelle Envoldsen) er stedse frisk, idag er hun lidt syg, men imorgen er hun igjen frisk. Hvorledes det er med mig, kan du let forestille dig, naar jeg siger, jeg har det saaledes, at jeg aldrig faar det bedre, og dog, er det ikke utaknemmelig, ønsker jeg en forandring - jeg er snart 24 aar - ikke meget, men nok til at jeg ikke skulde ønske, gid jeg kunde begynde for mig selv for at se, hvorledes det vilde blive med min levevei i fremtiden. Nu er man bedst skikket til at efterabe moder, nu fatter man alt bedre, og endnu er sjæleevnerne i sine bedste kræfter, for at om modgang skulde komme, da at staa dem imod.....

Ved du da ikke, siger jeg, at jeg hele dagen er inde om 4 kalkede vægge, madame Envoldsen paa 79 og en svag pige paa 52 aar er mit daglige selskab, saa at jeg har nok med at vogte mig for melankoli."

Forandringen skulde ogsaa snart komme. Den sykelige bataljonskommandør, kjøbmand og bokbinder Holger Envoldsen døde nemlig 17. mars 1819. Hans enke Elen Envoldsen, født Wallem, solgte derfor ved skjøte dat. 31. juli 1819 baade huset og bokbinderiet med bokhandelen til Beyer med det forbehold, at den da i huset værende gamle enke Isabelle Envoldsen skulde forbli der - eller ved forandring paa et andet bekvemt sted - til hendes død, og at hun av Beyer skulde nyde alt til livets ophold samt anstændige klæder, og ved hendes dødelige avgang skulde give hende en sømmelig begravelse. Til erstatning herfor, heter det videre i skjøtet, og til et erkjendelsesbevis fra sælgerens side for de mange aar hr. Beyer hadde været hos hendes salig mand og hans moder, hvor han stedse hadde opført sig, som det egner et habilt og ærekjært ungt menneske, overlod hun ham som sin sande eiendom alt i huset sig befindende indbo samt alt forefindende bokbinder værktøi, alt tilligemed den forommeldte faste eiendom for den modererende summa 800 speciedaler.

Den 24. august 1819 tok derfor Frands Dekke Beyer borgerskap som bokbinder og begyndte saaledes, som han hadde ønsket sig, sin egen forretning under navn av Fr. D. Beyer. Egentlig fortsatte han jo Envoldsens forretning, som begyndte i 1771. Derfor staar der jo ogsaa i firmaet F. Beyers firmamerke aarene 1771 og 1819. Som før er paavist, hadde der like side 1723 været drevet bokbinderi og noget senere bokhandel i det gamle hus ved Korskirken. Eiendommen tilhører jo det ældste Bergen. Den omtales allerede i 1593 og tilhørte da Eske Bilde, likeledes i et diplom av 25. juli 1604, da den tilhørte Eske Bildes arvinger og endelig i et diplom dat. Bergen 9. mars 1631, som nu findes i Bergens museums diplomsamling, hvorefter eiendommen av Eske Bildes arvinger blev solgt til Henrick Beenn, borger i Bergen. Dette diplom blev foræret museet i sin tid av Fredrik Beyer. Ogsaa et andet diplom sammesteds av 19. oktober 1625, hvori Jørgen Jochumsøn Formand sælger til Henrich Beenn "et stykke kaalgaardsgrund liggendes norden for Korskirken" maa vist antages at angaa samme eiendom.

I Adressekontoret for 4. september 1819 avaterer Beyer sig for første gang paa følgende maate:

"Da jeg Undertegnede har vundet Borgerskab som Mesterbogbinder, og continuerer den af mig i fem Aar bestyrede Borgbinder Envoldsens Enkes Verksted og Boghandel; ønsker jeg mig hermed mit Arbeide hos det høistærede Publicum og de Herrer Embedsmænd i Byen og paa Landet, paa det bedste recommanderet.

Bergen d. 2den Septbr. 1819

Frands Dekke Beyer,

boende ved Korskirken"

Det var ikke i gode tider, at Beyer begyndte sin handel. Helt siden krigsaarene 1807-14 befandt Bergens handel sig under meget trykkede forhold. De daarlige tider bevirkede en almindelig depression i byen, hvis indbyggere for den største del var avhængig av handelen. Der var smaat om penge og liten omsætning. De daarlige tider varte i Bergen op til 1840-aarene. Ved en gjennemgaaelse av borgerrepræsentanternes kopibok fra disse tider vil man faa en levende følelse av, hvor disse byens mænd var bekymret over de daarlige tider og byens økonomiske evne. I 1820 erklærer de paa en ansøkning fra bokhandler Thorstein Hallager om at faa oprette et trykkeri, at de 2 trykkerier, som var, er mere end nok for byen. 3 vil ikke kunne brøfø 3 familier. Foruten Dahls trykkeri hadde Geelmuyden faat privilegium paa at opprette saadant, senere fik ogsaa Hallager privilegium derpaa, men ingen av de to sidstnævnte anskaffede sig desuagtet noget trykkeri. Paa en andren ansøkning om borgerskap avgav borgerrepræsentanterne i 1822 følgende pessimistiske erklæring:

"Naar vi ene skulde tage Hensyn til, at her i denne Tid for Handelsstanden er yderst trykkede Tider, at der gives et altfor stort Antal Handlende, som trods alle mulige Anstrængelser have megen Møie for at sutinere, hvilket altformeget daglig erfares, saa erklærer vi os mod nærv. Ansøkning om Borgerskab, for ei at se Antallet at handlende Borgere end mere forøget;men naar vi see hen til, at der fortiden er meget faa Handlende, der foruden deres egne Sønner behøver nogen til deres Handelsforretninger, saa finde vi Aarsag til at beklage de unge Mennesker, som har bestemt sig for Handelen. Vel have nogle saadanne unge Mennesker af Mangel paa Kondition i de sidste Aar og faaet Employ som Cargadeurs med norske Produkter til Udlandet, men da de fleste Afskibninger med Cargadeurer have været forbundne med store Tab for Afskiberne, saa kan denne Vei nu ansees som ganske spærret for de fleste."

Beyer har skikkerlig faat føle, at det ikke var saa let at slaa sig nogenlunde igjennem i disse tider. Men han var en nøisom og strævsom mand, og han arbeidet sig frem. Ved at følge hans avertissementer i Adressekontoret den første tid efter, han begyndte sin forretning, faar man indtryk av, at han lidt efter lidt utvidet sin forretning baade som bokbinder og bokhandler. I 1825 kom han op i en strid med byens øvrighet, som fandt, at saavel hans som flere andres bokhytter var baade skjæmmende og generende for byen. Magistraten tilskrev i den anledning Beyer og bad om hans erklæring. Beyer, som fandt sin økonomiske stilling alvorlig truet, hvis man vilde forby ham at ha sin bokhytte staaende paa Nyalmendingen, sendte derfor magistraten følgende brev: